Lidt om dagens lægevalgs fadæse 😡

🇩🇰 Besøg hos Diamantbryllup par er en af borgmesterens hyggeligste opgaver - i dag var det hos min egen mor og far 💙

1. Spadestik på ny ambulance station i Haslev som region Sjælland bygger. Der har allerede været 1. Spadestik på den i Faxe, og de får begge en perfekt beliggenhed 👍🏻

Tillykke til os alle med den positive omtale 👍🏻

Åbning af solcellepark ved Freerslev/Haslev.
Jeg fik æren af at klippe snoren over ved åbningen af den nyeste solcellepark i kommunen. En park delt ud på 3 marker og samlet på 130 ha.

Herunder min åbningstale.

Indvielse af solcelleparken i Freerslev (det talte ord gælder)

Tak for invitationen til åbning af solcelleparken her i Freerslev.

Først og fremmest et stort tillykke til Luxcara og BeGreen med opførelsen af parken.

Anlægget vil fremadrettet yde et væsentligt bidrag i forhold til at nedbringe CO2-udledningen.

Solcelleparken alene producerer hvad der svare til energiforbruget for cirka 23.500 husstande
– det må man sige er ganske pænt.

Det er der grund til at glæde sig over, synes jeg.

Det er jo byrådets ambition, at kommunen som geografisk område skal bidrage til den grønne omstilling, og at vi skal være klimaneutrale i 2050.

Vores ambitioner er nedfældet i vores klimaplan for kommunen og i vores Vision 2030, som blandt andet omtaler en bæredygtig og modstandsdygtig fremtid for Faxe Kommune.

Om vi så kommer i mål som kommune, geografisk område og land inden 2050
- det er ikke helt sikkert.
Mange ting skal falde i hak i årene der kommer– og det vedrører jo ikke mindst national planlægning og lovgivning.
Det er aftalt at produktionen af sol- og vindenergi skal firedobles, hvis Danmark som land skal nå i mål med ambitionen om at være klimaneutral i 2050.

Men i Faxe Kommune er vi på vej. I godt samarbejde med borgere og erhvervsliv – ikke mindst aktører som BeGreen, som man må sige er en stor og markant spiller og samarbejdspartner på det område i vores kommune.

Faktisk ligger vi som geografisk område på en delt 4. plads sammen med Viborg i forhold til produktion af solenergi.

Lad os lige se på nogle tal, som viser lidt om, hvordan det ser ud i Faxe Kommune.

I 2022 var vores forbrug i kommunen på godt 170 GWh – altså kommunen som geografisk område.

De områder som allerede har en godkendt lokalplan udgør en samlet, forventet produktion af strøm på 274 GWh. Hvoraf vi med dagens åbning, har nået en stor del af produktionen.

På den måde kan man sige, at vi som område nu producerer mere el end det, vi selv forbruger p.t.

I øjeblikket oplever vi stor interesse for flere solcelle-anlæg – også ret store af slagsen.

Politisk har vi vedtaget nogle retningslinjer for store solcelleparker, som tilstræber at imødekomme en del af den lokale bekymring, som det meget forståeligt kan opstå, når man etablerer en solcellepark.

Afstand til bebyggelse, grønne kiler, vild passage og beplantning bælter uden om – for eksempel.

Vi er lydhøre over for bekymringer men samtidig må vi jo også sande, at der er brug for den grønne omstilling.

Hvis der var afprøvede, bæredygtige, billige og sikre alternativer

- ja så kunne vi jo sagtens undvære både solcelleparker og vindmøller i Danmark – ja i verden.

Men sådan er det ikke.

Og netop strøm produceret med solcelleanlæg – også store solcelleanlæg – ser lige nu ud til at være forudsætningen for Power to X-løsningen, som jo også er en teknologi som der udvikles og forskes meget i.

Solcelleparker er og bliver – dog måske kun for en periode - en vigtig del af løsningen.

Derfor er jeg også glad for, at vi i dag skriver historie, når vi indvier solcelleparken her i Freerslev.

Må solen skinne akkurat så meget, som anlægget har brug for, så strømmen kan suse afsted til nettet.

Stort tillykke.

Havde den store fornøjelse at kunne overdrage FAXE CITY PRISEN til Ib Elberg i går til crazy night i går aftes.

Her min tale til Ib på vegne af Faxe Erhvervsforening.

FAXE CITY PRISEN 2023

God aften.

Det er en stor glæde at få lov til at afsløre vinderen af Faxe City Prisen 2023.

Denne vandrepokal er skænket og udført i 2017 af den lokale kunstner Ivan Vallentin.
Pokalen går til en person eller forretning, som har ydet en ekstraordinær indsats for vores by og område.
Det er nu 7. gang, vi skal uddele Faxe City Prisen.

Der har igen i år været mulighed for at afgive sin stemme til en vinder af prisen.
Og der er kommet rigtig mange velformulerede og velbegrundede forslag ind.

Som noget nyt er der i år nedsat en komite, der sammen med alle de indkomne stemmer, udpeger årets vinder.
Den måde at gøre det på vil fortsætte fremadrettet.

Blandt budene på årets vinder er der mange gengangere fra tidligere år.

Her i aften har komitéen bedt mig nævne Merle & Wilde som et af buddene. Sascha og personalet får meget ros for deres imødekommende væsen og behandling af deres kunder.
Et andet bud, komitéen har bedt mig nævne – før vi kommer til afsløringen af årets vinder – er Mads Werner & Co. som er nytænkende og med til at sætte Faxe på landkortet.

Men nu til det afgørende, store øjeblik.

Der er én person som i alle årene har fået mange stemmer, men som ikke har kunnet modtage prisen, da medlemmer af bestyrelsen ikke har kunnet pege på sig selv.
Det er 40 år siden han blev tilknyttet Faxe Borger & Erhvervsforening som konsulent med henblik på at markedsføre vores by.

Han har knoklet i byens interesse i alle årene, i diverse udvalg, gået forrest med nye ideer, samtidig har han drevet byens førende herretøjsforretning på en sober og entusiastisk måde, hvor blandt andet uddannelse af elever altid har været en del af konceptet.
De seneste 30 år har han været formand for vores forening, og han har en stor del af æren for at vi stadig har et handelsliv i Faxe.

Hvis I ikke allerede har gættet det, så vil jeg sige:

Mine damer og herre – modtageren af årets Faxe City Pris er ingen anden end Mister Faxe – IB ELBERG.

Kæmpe stort tillykke, Ib.
Det er velfortjent.

Ja, man kan godt udvise tillid til voksne mennesker 😀 flere steder var bålet omlagt eller aflyst pga lokale forhold, og resten af stederne blev det afholdt under sikre forhold - dejligt når sund fornuft og ansvarlig går hånd i hånd 👍🏻

Ydmyg tak - Jeg har i 2.000 dage haft det kæmpe privilegie, at være Borgmester i Faxe Kommune.
Tak til vælgerne for tilliden, tak til mine byrådskollegaer for samarbejdet, tak til venner og familie for støtte og ikke mindst tak til Signe for forståelse, hjælp og kærlighed 💙

🇩🇰 Glædelig Grundlovsdag og fars dag 🇩🇰
Jeg havde glæden af, at holde åbningstalen til Version Haslevs grundlovsarrangement i dag.
Nedenfor min grundlovstale

Grundlovsdag er en festdag.

Personligt synes jeg, at det er en af de helt store af slagsen.

Derfor er jeg glad for invitationen til dette arrangement, som Vision Haslev har stablet på benene.

Jeg synes, det er spændende at bruge dagen i dag på at snakke om alt det, som grundloven er rammen om: Især vores demokrati og vores frihed.

Vi kan jo se ude i verden, at vi ikke kan eller må tage demokrati og frihed for givet.

Og så er det altid godt at tale om, hvordan vi sikrer og finpudser vores eget demokrati
– herunder også det lokale og nære demokrati i vores kommune.

Så ja. Grundlovsdag er en vigtig dag.
En dag hvor vi hylder demokratiet.

Den korte version om den danske grundlov er fortællingen om en fredelig overgang fra enevælden til et konstitutionelt monarki.

Da 10-15.000 mennesker gik til Christiansborg den 21. marts 1848 for at få afsat kong Frederik den 7. regering, var kongen faktisk klar.

For det første havde han knap 2 måneder før skrevet under på, at han nu var konstitutionel konge – og altså ikke længere enevældig konge.
Og for det andet kunne han straks fortælle de fremmødte, at han allerede havde afskediget sit ministerium om formiddagen denne dag i marts.

Portene til slotsholmen blev åbnet og meddelelsen om regeringens opløst blev råbt ud til de mange tusinde mænd på pladsen.

Folk jublede.

Og en time efter var pladsen tom – som om intet var sket.

Vildt at tænke sig – egentlig – når netop denne begivenhed sådan set markerede enden på 200 års enevælde i Danmark.

Det var nok gået viralt på Facebook eller twitter, hvis det havde været i dag.

Tænk hvis en af kongens garder havde affyret et skud mod folkemængden!

Så er det ikke til at sige, hvad de 10-15.000 mennesker på pladsen havde gjort.

Men det skete ikke. Heldigvis, fristes man til at sige.

For hele fortællingen om, at Danmark ikke var ramt af blodige oprør, sådan som man så rundt om i Europa, passer meget bedre med den danske selvforståelse af at søge konsensus og enighed.

Nu kunne arbejdet med en ny regering og en grundlov så begynde.

Det arbejde var i øvrigt med Adam Wilhelm Moltke i spidsen for den nye regering.
Han ligger i dag begravet i gravkapellet ved Karise Kirke.

Adam Wilhelm Moltke ejede Bregentved og var dermed en af landets største jordbesiddere.
Og så var han politiker og kendt for at være en dygtig administrator, som kongen satte stor pris på.

Man kan godt kan diskutere, om overgangen fra enevælde til demokrati i Danmark var så fredelig, som jeg helt kort har fortalt om det her.

Faktisk var hele årsagen til, at den mange tusinde mænd krævede en ny regering nemlig, at der var ved at udbryde borgerkrig i Slesvig-Holsten – som ville lægge sin ind under det store tyske forbund.

Den konflikt, som var direkte afledt af enevældens ophør, førte til kampe og tusindvis at døde og sårede i treårskrigen fra 1848-1850.
Og går man lidt videre i historien, så blev det ikke bedre af katastrofen ved Dybbøl i 1864.

Men det bliver en lang da, hvis vi skal gennemgå dansk indenrigs og udenrigspolitik i årene fra 1848 og frem til i dag.

Faktum er, at der ikke var revolution i Danmark, sådan som man havde set det andre steder i Europa.
Og i Danmark handlede det aldrig om at kappe hovedet af kongen – ingen var ude efter af afskaffe monarken eller monarkiet som sådan.

Det kan skyldes, at de enevældige konger gennem en række årtier havde set udviklingen ske, og at de derfor indførte reformer, som i nogen grad mildnede bønderne (landboreformerne) og reformer som skabte stænderforsamlingerne.

De kunne ikke bestemme noget, men dog rådgive kongen.

Med grundloven af 5. juni 1849 fik vi hele fundamentet til det samfund vi kender i dag.

Målet var at give frihed og lighed til alle – og i al fremtid at forhindre, at én person kunne tage magten alene.

Man indførte en tredeling af magten.

Så den lovgivende magt ligger i Folketinget.
Den udøvende magt hos regeringen.
Og den dømmende magt ved domstolene.

Det var ikke sådan, at grundloven med ét gav alle danskere ret til at stemme.
Faktisk var det kun omkring 15 procent af den samlede befolkning som fik stemmeret.
Kvinderne fik for eksempel først ret til at stemme i 1915.

Men lovgivning og reformer af samfundet siden dengang udgår af grundloven.

Grundloven er i øvrigt kun ændret få gange siden. Senest i 1953.

Da blev det parlamentariske princip skrevet ind i grundloven. En regering kan ikke blive siddende, hvis et flertal i Folketinget har udtalt sin mistillid til den.

Og det var den ændring som gjorde, at Margrethe som datter af Frederik den 9. kunne blive tronfølger.

Og det var i 1953 at man indførte valgloven, så valgretsalderen ikke længere er bestemt af grundloven.

I dag er vores regents magt ikke et tema.
Vi taler måske nok om kongehusets betydning – om kongefamiliens medlemmer.
Ja, mange har meninger om kongehuset.

Til gengæld er demokrati, indflydelse, magt – og ikke mindst magtmisbrug – ret centrale temaer i den offentlige debat.

Og hvordan har demokratiet det så i dag?
Går det godt?

Hvis man spørger den almindelige russer, er jeg ikke helt overbevist om, at demokratiet er helt hvor det skal være.
Spørger man medlemmer af kongressen i USA, hvordan de oplevede 6. januar 2021, da kongressen blev stormet, så er jeg sikker på, at man også dér kan finde folk, som føler at demokratiet er presset.

Lige akkurat den dag har de nok tænkt, at demokratiet var ret skrøbeligt, tror jeg.

Hvordan tager vi egentligt temperaturen på demokratiet?

Et sted vi kan kigge hen er det skiftende antal partier, vi kan stemme på.
Dels opstår der nye partier på baggrund af nye, konkrete mærkesager.
Dels så oplever de store partier, at de er under pres og skal markere sig på ny sager eller styrke deres positioner på velkendte mærkesager.

På den ene side er mangfoldighed jo godt: Vi har noget forskelligt at vælge imellem.
På den anden side kan det være svært for den enkelte at vurdere, hvad der er op og ned, når der popper nye partier op hele tiden.

Vi kan også se på partiernes medlemstal.
De findes i en oversigt på Folketingets hjemmeside.
Her kan man se, at der er sket et ret voldsomt fald i partiernes medlemstal.

I 1960 havde Socialdemokratiet 259.459 medlemmer.
I 2021 havde partiet blot 32.956 medlemmer.
For Venstres vedkommende var det 192.629 medlemmer i 1960.
Og i 2021 var det 28.007 medlemmer.

Det har selvfølgelig også konsekvenser for
Den politiske samtale
Den interne rekruttering af nye kandidater
Og for udvikling af politiske visioner og idéer.

For hvor foregår den debat og udviklingen af nye politiske målsætninger og idéer, hvis det ikke er blandt medlemmerne af partierne?

Ja, ansvaret ligger i hvert fald hos færre personer.
Og noget af diskussionen bliver flyttet ud på sociale medier.

Og det er faktisk det tredje sted, vi kan tage temperaturen på demokratiet:
Danskernes lyst til offentlig debat.

Her må vi virkelig sige, at der ikke mangler noget.

På de sociale medier er der aldrig mangel på synspunkter, holdninger og nyheder.
Sociale medier er ved at eksplodere af meningsdannere.

Desværre er der nogle, som her har fået en gigantisk megafon til at udråbe alt muligt – og de råber højt og til tider skingert.

Og så er der alle dem, som tillægger alle udsagn lige meget vægt.

Vi har set dem. De selvudråbte eksperter under coronaen.

Men hvis man blev indlagt med alvorlige symptomer, så tænker jeg, at de fleste af os hellere ville have en læge ved vores side, end en såkaldt ekspert fra Facebook.

Det med sociale medier og måden vi debatterer på og udtrykker holdninger over for andre mennesker, ja det er faktisk en udfordring for demokratiet.

Det fjerde sted vi kan kigge for at tage temperaturen på demokratiet er på nyhederne og medierne.
Den 4. statsmagt, som medierne bliver kaldt.

I lyset af debatkulturen på sociale medier – og i lyset af at mange mennesker får deres nyheder på Facebook eller andre sociale medier – er der grund til at være lidt på vagt, synes jeg.

Det er muligt, at vi politikere ind imellem føler os presset af journalister.

Men det er jo et grundvilkår som politiker at blive set efter i sømmene. Og vi har brug for professionelle medier, til at gøre arbejdet.

Det er vigtigt med journalister, som undersøger og bringer ting frem i lyset, som kan debatteres på et sagligt grundlag.

Her er historierne kørt gennem et filter, hvor der er tænkt over, hvem der kan og bør udtale sig i en sag, hvilke eksperter, der kan belyse fakta osv.

Det er vigtigt at bakke op om medierne.

Også vores lokale medier her i kommunen.

Ingen medier har det nemt økonomisk i disse år, for mange fravælger at holde avis eller betale for et online abonnement.

Men hvis vi troede, at tonen på de sociale medier og faldende læsertal var en udfordring.
Så vil jeg da gerne lige introducere et nyt emne her.

Kunstig intelligens.

Det kommer til at få en kolossal betydning i fremtiden.
Både for noget godt – fordi det kan understøtte teknologisk fremdrift.

Men også for noget knap så godt. Falske tekster, billed- og videomanipulation.

Ja, kunstig intelligens, det kommer vi til at skulle holde godt øje med i de kommende år.

Jeg siger det bare!

I vores lokalpolitiske arbejde ser vi også resultatet af nogle af de udfordringer, som jeg har peget på i dag.

På den ene side følger byrådets og udvalgenes arbejde en meget reguleret og fast forankret arbejdsgang.
Det drejer sig om, hvordan sager skal behandles, hvem der skal høres, hvilke frister der skal være og meget andet formelt.

På den anden side er borgernes hverdag og medievaner så forskellige, at der er beslutningsprocesser, som folk ikke følger med i.

Når de så opdager, at byrådet har besluttet noget, føler de sig ført bag lyset.

Det er en udfordring for demokratiet.

Det er en udfordring, at vi som er valgt til byrådet følger de procedurer, der er for en sag, for så at blive skubbet i skoene, at vi har ikke har orienteret, at vi ikke har lyttet osv.

Det har jeg ikke løsningen på.

Men det er en passende stafet at give videre til alle jer i dag.

For hvordan kan vi i fællesskab sikre et godt og lokalt forankret politisk byrådsarbejde, som flest muligt interesserer sig for?

Jeg håber, I får nogle gode samtaler om politik, demokrati, frihedsrettigheder – og pligter – på denne grundlovsdag.

Tak for ordet.

Åbning af nyt solcelleanlæg ved Royal Unibrew i Faxe. Kan producere 40 % af bryggeriets energibehov på bryggeriet i Faxe. Strøm direkte fra cellerne og direkte ind i produktionen 👍🏻