Ole har boet i Kommunen i 44 år, så med hans store lokale kendskab og kærlighed til egnen, er Ole Vive manden, der kan fortsætte med at bringe kommunen fremad.
Ole er bankuddannet, regnskabsuddannet og Ejendomsmægler/Valuar, og med sit store engagement i lokalområdet og sin liberale tilgang, sætter Ole Vive Faxe Kommune i front.
Du kan støtte Ole´s valgkampagne og dermed være med til at sikre Ole´s genvalgt, ved at give et bidrag via Mobilpay til 132413
Lokalt løfte
Vi har ansvaret for at samle og lede det borgerligt - liberalt Danmark. Det gælder også lokalt.
Tak for en dejlig sankt Hans aften og tak for muligheden for at kunne holde båltale i min egen by.
Min båltale er gengivet herunder 🇩🇰
Tale ved sankthans i Faxe Ladeplads, 2025 (det talte ord gælder)
Tak for indbydelsen til sankthansaften her ved flagstangen i Faxe Ladeplads.
Tak til alle jer i
”Liv i Ladepladsen”
Hjortholms Bistro
Vemmetofte Kloster
Hylleholt Skole
Faxe Musikskole
og FLI
for at stable dette traditionsrige arrangement på benene til glæde for os alle.
Sankthans er en helt særlig tid på året.
Med lyse nætter, dansksommervejr, unge der bliver færdige med deres uddannelser og fester i en glædesrus over at være færdige – og fordi verden ligger åben for deres fødder.
Tillykke til jer alle med eksamen.
Jeres begejstring, gå-på-mod og livsglæde smitter og inspirerer – det skal I vide.
Det er en tid, hvor vi får tid til at sænke skuldrene og holde lidt velfortjent ferie med familie og venner.
En tid hvor vi kan genoplade vores batterier og reflektere over det første halve år af 2025 – og en tid hvor vi drømmer og måske endda planlægger nye spændende ting i sensommeren og efteråret.
I aften tænder vi bål.
Drikker et glas vin, en øl eller sodavand. Eller to.
Vi tager os tid til at være sammen uden at skulle skynde os videre.
Jeg ved ikke, hvordan I har det – men jeg synes virkelig man kan få brug for lidt ro og nærvær – og en aften som i aften til at snakke sammen og hygge os.
Vores hverdag er jo fyldt godt op med alverdens kriser i verden – vi er vidne til forfærdelige begivenheder, som vi har få eller ingen muligheder for at gøre noget ved.
Men vi tænker over det. Hvordan skal det gå? Hvordan slutter krigen i Ukraine? Eksploderer Mellemøsten om lidt?
Og hvad med klimaet? Biodiversiteten? Havmiljøet? Højspændingsmaster?
Ja, der er emner nok
- emner som jo forståeligt kræver opmærksomhed - men samtidig dræner os for energi.
Men nu har jeg ikke tænkt mig, at aftens tale skal bruges på alverdens elendighed.
Jeg har faktisk lyst til at holde blikket på de gode ting, der sker i vores umiddelbare nærhed.
Når jeg gør det – altså kigger mig omkring her og i kommunen i det hele taget – så er jeg faktisk meget håbefuld og glad.
Der er SÅ mange, som fokuserer deres energi, deres fritid og fulde engagement i at gøre en forskel for andre i deres nærmiljø.
Det gælder i den grad her i Faxe Ladeplads.
Det gør mig stolt. Ikke kun fordi jeg selv bor her i smukke Faxe Ladeplads.
Men fordi jeg som borgmester ser unikke initiativer og engagement i dette lokalområde, som i den grad er med til at gøre en forskel for andre.
Tag Huset40, for eksempel.
Det var aldrig blevet til det sted, det er i dag, uden ildsjæle som insisterede på at få fingrene i ejendommen.
Og så hører jeg at Liv i Ladepladsen sammen med andre foreninger og Huset40 har skaffet midler til en digital infoskærm her i byen – en skærm som Faxe Kalk har givet tilsagn om at støtte økonomisk.
Der er også hele initiativet om en badestation med toilet og andre faciliteter ved stranden.
Det er noget, som en række ildsjæle fra Liv i Ladepladsen er i gang med i samarbejde med blandt andre Borger & Erhvervsforeningen, Seniorrådet og borgere langs strandvejen.
Badestationen er også tænkt som en del af kystbeskyttelsen.
Dermed vil det ikke kun glæde badegæster, cykelturister, kajakroere og andre gæster. Det er faktisk også en konstruktion – et byggeri – som bidrager til kystbeskyttelsen.
For nylig blev redningsstationen på havnen indviet.
Det er jo heller ikke noget, der bare er kommet af sig selv.
Og uden frivillige, som betjener stationen og som springer til, når der er brug for det ude på havet – ja så ville den redningsstation jo ikke eksistere.
Jeg er personligt og på byrådets vegne meget taknemmelig for alle – både her i Faxe Ladeplads og andre steder i kommunen – som kaster sig ud i projekter, simpelthen fordi de ikke kan lade være.
Det er fantastisk.
Der er få ting i livet, som kommer helt af sig selv.
Resten skal man kæmpe for
– resten skal man insistere på.
Det synes jeg, vi skal hylde i aften.
Det er måske lidt slidt, når man ved højtidelige lejligheder som i aften, taler om at hylde de frivillige og alle ildsjælene.
Det må man gerne synes.
Jeg synes til gengæld, det er helt afgørende for vores kommune og for hvert lokalsamfund, at der findes rigtig, rigtig mange, som ikke bare sætter sig ned og venter på, at der sker noget.
For så sker der nemlig intet!
Så kæmpe stort tak til jer alle.
Nu ligger sommeren som sagt foran os.
Jeg håber, at mange af jer vil finde det attraktivt at gå på opdagelse i vores egen kommune, når I søger udflugtsmål med jeres familier.
Det er et paradoks, at vi nogle gange bor så tæt på herligheder, at vi helt glemmer at besøge dem. Så hvis I ikke har været på fossiljagt i kalkbruddet eller prøvet trætopbanerne hos Camp Adventure – så er det måske i år?
Vi har i hvert fald både natur og attraktioner nok til, at vi sidste år havde den største turismeomsætning i Faxe Kommune nogensinde.
Hvilket jo også påkalder et stort skulderklap til alle vores turismeaktører i kommunen. De gør et stort arbejde for at tiltrække turister og et stort arbejde for at give dem gode oplevelser, når de er her.
Jeg håber, at I også må få nogle gode oplevelser til sommer.
Tak for ordet. Jeg ønsker jeg alle en skøn sankthansaften her i Faxe Ladeplads.
Bedstes Madklub på Dalgården har 10 års jubilæum 🇩🇰Tak for mad - og tak til alle de frivillige, for at yde et kæmpe socialt bidrag og samles til et godt og billigt måltid en gang om ugen 😀
I vi spiser sammen ugen passer det helt perfekt, at Bedstes Madklub på Dalgården har 10 års jubilæum 🇩🇰
Tak for mad - og tak til alle de frivillige, for at yde et kæmpe socialt bidrag og samles til et godt og billigt måltid en gang om ugen 😀
Så leger de med de store kraner hos Haslev Fjernvarme 💪🏻. De sidste par dage er den nye kedel til det nye fjernvarmeværk i Haslev blevet kranet ind i bygningen. Alt er gået som planlagt og kedlen er dansk produceret 😀
Bare til info er dette ikke et kommunalt byggeprojekt med et 100% Haslev Fjernvarme (forbrugerejet) projekt. Jeg var bare nysgerrig og derfor forbi 😁
Nyt fra sidste byrådsmøde.
Tilpasninger af kommunens organisation
Ind imellem sker der tilpasninger i kommunens organisation, når tiden og opgaverne kalder på det.
Det er også tilfældet nu, og byrådet har godkendt kommunaldirektør Holger Spangsberg Kristiansens forslag til tilpasninger.
Direktionen i kommunen udvides fra tre til fire direktører, hvor den nye direktør får ansvar for plan, teknik, miljø, erhverv og ejendomme.
Desuden bliver Center for Plan & Miljø og Center for Ejendomme lagt sammen, og Center for Økonomi & Teknologi ændres til en stabsenhed.
Direktionssekretariatet og Stab for HR sammenlægges til Staben for HR & Sekretariat.
Og sidst men ikke mindst skal der ansættes en medarbejder, som skal understøtte arbejdet med kvalitetssikring af dagsordner til politiske udvalg for at sikre bedre beslutningsgrundlag og ensartethed.
Rejsegilde for kirkens nye sognehus i Kongsted/Rønnede. Er overbevist om, at det bliver et fantastisk smuk og funktionelt hus, som de lokale vil få stor glæde af 😀
Nytårsparole hos MSBR station Haslev og Faxe.
Tusind tak til alle vore deltids- og frivillige brandmænd for Jeres kæmpe indsats i 2024 - uden Jer var vores område ikke så sikkert at leve i 🙏🏻 - tak til arbejdsgiverne og familier for lån af Jeres kære 👍🏻